23948sdkhjf

Højere forventninger til vækst i it-branchen

Fremtiden tegner lysere for de danske it-virksomheder end hidtil ventet, viser en ny prognose fra IDC.
Det danske it-erhverv er langsomt på vej fremad igen. I en helt ny brancheprognose fra IDC er tallene igen blevet justeret i den rigtige retning. Forventningerne til hele 2010 er nu skruet op til en total vækst i danske it-investeringer på 4,4 %.

I 2011 bliver væksten i it-investeringer på 3,7 % ifølge den nye prognose. IT-Branchen ser de nye tal som godt nyt for både it-erhvervet og hele det danske erhvervsliv.

Hardware trækker tallene op
IT-Branchen hæfter sig ved, at tallene for Danmark ser lysere ud end gennemsnittet for resten af Vesteuropa. For de 16 vesteuropæiske lande ligger vækstprognosen for i it-investeringer i 2010 på 3,6 %, mens den i Danmark er 4,4 %.

- It-erhvervet er ved at få gang i forretningen igen. Det er godt nyt for hele Danmark. Investeringer i it er nemlig noget af det, som er mest effektivt til at øge produktiviteten i det samlede danske erhvervsliv. Vi skal have gang i it-hjulene, hvis vi for alvor vil skabe vækst i Danmark, siger administrerende direktør Morten Bangsgaard, IT-Branchen.

Det er i høj grad investeringer i hardware, der trækker væksten op, viser de nye tal.

- Investeringer i hardware driver det meste af væksten i markedet i år og til dels næste år. Det er de udskudte investeringer i opgraderinger og udskiftninger, der nu bliver taget hul på for alvor, siger Per Andersen, administrerende direktør i IDC.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078