23948sdkhjf

Bila åbner salgskontor i Sønderborg

For bedre at kunne servicere de mange kunder i Sønderjylland udvider automatiseringsvirksomheden

Bila beskæftiger på landsplan omkring 300 medarbejdere, hvoraf størstedelen er ansat på hovedsædet på Nykøbing Mors.

Gennem de senere år er efterspørgslen på Bilas produkter vokset støt, og sidste års regnskab viste en vækst på knap 250 procent. For at imødekomme den store efterspørgsel ansætter man løbende nye medarbejdere, ligesom der også er planer om etablering af flere salgskontorer rundt om i landet. Og nu er turen altså kommet til Sønderborg.

Tættere på kunderne
Automatiseringsvirksomheden ønsker med det nye kontor i Sønderborg at være tættere på sine sønderjyske kunder og dermed tilbyde dem en bedre og hurtigere service.

- Vi har efterhånden en stor kundeportefølje i Sønderjylland, så derfor har det længe været et ønske for os at etablere os her i landsdelen, fortæller direktør for Bilas projektafdeling Per Bech Rasmussen, og uddyber:

- Og så er Sønderborg jo en spændende by med en beliggenhed, der gør det nemt for os at komme ud til vores eksisterende og potentielle kunder. Og omvendt. Vi vil gerne være en del af vores kunders lokalområde, først og fremmest for hurtigere at kunne imødekomme deres behov for vores produkter eller support, men også for at lære deres virksomheder bedre at kende.

Planer om udvidelse
Bila har lejet sig ind i erhvervsparken Videnspark Alsion, hvor den nyetablerede salgs- og projektafdeling starter op mandag den 6. november med indtil videre fire medarbejdere. Planen er dog, at der inden for nær fremtid skal udvides med både flere kvadratmeter og flere medarbejdere:

- Når vi åbner kontor i en ny landsdel, er det også med en forhåbning om at tiltrække nye dygtige medarbejdere til Bila, som med deres lokalkendskab og selvfølgelig faglige kompetencer kan være med til at styrke vores forretning i det sønderjyske, fortæller Per Bech Rasmussen.

Ud over hovedkontoret på Nykøbing Mors og det nye kontor i Sønderborg har Bila kontorer i Herning, Silkeborg, Grenå, Svendborg og Vemmelev. Desuden åbner den vestjyske automatiseringsvirksomhed et nyt kombineret salgskontor og showroom i Randers.

Læs mere om: Bila
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.253