23948sdkhjf

To danske fyrtårne blinker i takt på R-22

To fyrtårne inden for svejsning og robotteknologi til industrien blinker i takt på en fælles stand på R-22, som er åbnet onsdag i Odense Conress Center.

De to er svejseleverandøren Migatronic og automations- og robotspecialisten Bila.

Med en fælles vision om at løfte de danske virksomheders konkurrenceevne og dermed holde produktion og arbejdspladser i Danmark har Migatronic og Bila de seneste år udviklet et tæt samarbejde.

Det samspil flages der med på R-22.

Tæt makkerskab

Det er dog ikke kun i anledning af R-22-messen, at de to nordjyske virksomheder er gået sammen. De seneste år har Migatronic og Bila med hovedkvarter i henholdsvis Fjerritslev og Nykøbing Mors nemlig udviklet et tæt makkerskab:

- Udover at være fast leverandør af UR-robotter til vores kollaborative svejserobot, CoWelder, så arbejder vi også sammen om mange andre automationsprojekter. Vi supplerer nemlig hinanden godt, hvilket vi også oplevede på sidste års HI-messe, siger Klaus Waenerlund Kristensen, som er Project Sales Manager hos Migatronic.

Passder godt sammen

Samme melding lyder fra Head of Robotics hos Bila, Lars Skaarup Rasmussen:

- Både vores løsninger samt virksomhedernes kulturer passer bare rigtig godt sammen. Det gælder ikke kun på messer, men også hvis vi er ude at besøge kunder i al almindelighed. Netop af den grund har vi valgt Migatronic som vores faste samarbejdspartner på svejs og sender vores kunder i deres retning, hvis de efterspørger svejseløsninger, siger han.

De to peger på, at der de seneste år har været en udbredt mangel på arbejdskraft for flere danske virksomheder. 

- Arbejdsløsheden har de seneste år ligget på et lavt niveau, og det hæmmer virksomhedernes muligheder for at rekruttere nye medarbejdere. Den udvikling har åbnet flere virksomheders øjne for automationsløsninger, som kan hjælpe med at tage over på de mere monotone opgaver og dermed frigøre menneskelige ressourcer, lyder det fra de to partnere.

R-22 i Odense varer frem til fredag den 25. marts.

Med på messen tager Migatronic blandt andet den seneste udgave af CoWelder-svejserobotten, der er på skinner og med drejebord, med på R-22-messen.

Bila medbringer en palleteringsrobot samt en celle til maskinbetjening.

Kommenter artiklen
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078