23948sdkhjf

Vestas presses på prisen

Øget konkurrence betød faldende overskud hos vindmølleproducenten i tredje kvartal

Vestas omsatte i tredje kvartal for 2,743 mia. euro (20,4 mia. kr.) svarende til et fald på 6 procent sammenlignet med samme kvartal sidste år.

EBIT fald samtidig med 18 procent til 355 mio. euro (2,6 mia. kr.), og resultat før skat faldt ligeledes med 18 procent til 411 mio. euro (3,1 mia. kr.).

- I tredje kvartal leverede Vestas en øget ordreindgang og en sund indtjening i et marked, der oplever en accelereret konkurrence og faldende profitabilitet. Både vindmølleordrebeholdningen og serviceomsætningen steg 18 procent i forhold til sidste år, mens omsætningen for årets første ni måneder er på niveau med 2016. Med et marked der er i fortsat hastig udvikling, forbliver fokus på at bevare vores førerposition ved at eksekvere på strategien og øge vores effektivitet, siger koncernchef Anders Runevad.

Han kunne samtidig glæde sig over, at Vestas ved udgangen af kvartalet havde en samlet ordrebog på 20,2 mia. euro (150,4 mia. kr.) – hvilket var 3,1 mia. euro (23,1 mia. kr.) højere end ved udgangen af tredje kvartal 2016. Fremgangen er ligeligt fordelt mellem koncerns servicedivision og vindmølleproduktion.

På baggrund af udviklingen i tredje kvartal kommer Vestas med lidt småjusteringer af forventningerne til 2017. Nu forventes en omsætning på 9,50-10,25 mia. euro (70,7-76,3 mia. kr.) mod tidligere 9,25-10,25 mia. euro. EBIT-margin før særlige poster forventes nu at ende på 12-13 procent mod tidligere 12-14 procent. Sidst men ikke mindst forventes de frie pengestrømme at ende på 450-900 mio. euro (3,3-6,7 mia. kr.) mod tidligere minimum 700 mio. euro (5,2 mia. kr.).

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.14