23948sdkhjf

Droner får ny legeplads på DTU

En ny testfacilitet er første skridt i en strategi, der skal gøre DTU førende inden for forskning og uddannelse i autonome systemer

Til lyden af summende droner har DTU indviet en ny testfacilitet for autonome systemer. Den skal styrke det tekniske univeristets forskning og uddannelse i samarbejdende autonome systemer og selvkørende køretøjer. Det skriver DTU på sin hjemmeside.

Førerløse biler og skibe, droner, der gennemfører miljøovervågning, slagterobotter, telerobotter og præcisionslandbrug er enten allerede virkelighed eller tæt på at blive det. DTU vil være bedst i Europa på dette område, og det mål skal nås ved at gå på tværs af fagligheder og udvikle generelle modeller med anvendelsesmuligheder inden for mange forskellige områder.

- Det er meget glædeligt, at vi nu har en testfacilitet for dette område. Testfaciliteten vil hjælpe os til at sætte dagsordenen om mulighederne inden for feltet . Der er jo ikke noget, der virker så godt som "show it - don’t tell it". På sigt kan denne midlertidige facilitet også hjælpe os til blive klogere på, hvad der skal til for at etablere en mere permanent testfacilitet, sagde forskningsdekan Katrine Krog Andersen, inden hun under overvågning af en drone klippede snoren over og indviede faciliteten. 

Demonstration med droner
- Etableringen af testfaciliteten harmonerer rigtig godt med, at vi netop har sat gang i at skabe en klar organisation om forskningen og uddannelse inden for dette meget perspektivrige område, siger institutdirektør Kristian Stubkjær, DTU Elektro.

Til indvielsen var der flere demonstrationer af autonome enheder og systemer.  Lektor Ole Ravn fra DTU Elektro demonstrerede der landede på et selvkørende køretøj. Ph.d.-studerende Sheng Wang fra DTU Miljø havde taget en drone med og viste, hvordan droner i praksis kan udføre termisk og spektral monitorering med henblik på miljøovervågning.

Forsker Jakob Jakobsen fra DTU Space havde i dagens anledning taget sin hybriddrone med. Den minder først om en helikopter, men har mulighed for at blive til et fly med faste vinger, når den er kommet op i højere luftlag. Det giver langt større rækkevidde og kan derfor bruges til bl.a. remote sensing og mapping opgaver. DTU Space laver forskning i præcis positionering og attitudebestemmelse.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.126