Ureviderede regnskabstal for perioden januar til oktober 2010 viser, at Wirtek har realiseret et underskud efter skat på 788.000 kr.
Egenkapitalen udgør herefter 854.000 kr., hvilket betyder, at selskabet har tabt mere end halvdelen af aktiekapitalen 1,865 mio. kr.
Samtidig forhandler Wirteks ledelse om sammenlægning med en anden unavngiven aktør inden for virksomhedens markedsområde.
- Bestyrelsen understreger, at der ikke er indgået bindende aftaler, og der er således fortsat en væsentlig risiko for, at drøftelserne ikke munder ud i en konkret aftale, skriver Wirtek en i meddelelse til First North-børsen.
- Indgåelse af endelige aftaler forventes at få positiv indflydelse på blandt andet forretningsomfang, likviditet og økonomisk resultat og herudover væsentlig indflydelse på kapitalstrukturen i Wirtek, skriver Wirtek videre.