23948sdkhjf

Haldor Topsøe satser på Mellemøsten

Haldor Topsøe tror på stadig vækst i Mellemøsten, hvor virksomheden i dag henter ca 10 % af sin omsætning.
En målrettet indsats i Golf-regionen har skabt stor fremgang for Haldor Topsøe, som har udsigt til flere store ordrer i området.

Selskabets ledelsen peger på tilstedeværelse i regionen og tætte kundekontakter som årsagen til succes i Mellemøsten. Fra koncernens kontor i Bahrain har Haldor Topsøe opbygget tilliden til de lokale og regionale kontakter samt potentielle kunder. Afstanden til kunderne er kortere og mere direkte, og danskuddannede ingeniører med arabisk baggrund udpeges som en stor fordel, når kunderne har problemer og skal i kontakt med selskabet.

Tilstedeværelse skaber resultater
Fremgangsmådens resultater taler sit tydelige sprog. I Golf-regionen har selskabet de sidste tre år hævet salget af anlæg, procesdesign og katalysatorer til olieraffinaderier og olieindustrien til 350 mio. kr. årligt.

Regionens betydning understreges endvidere af, at selskabets formand, Haldor Topsøe, og direktør for Mellemøst-kontoret, Henrik Surrow-Larsen, netop har afholdt møder med administrerende direktør og formand for oliegiganten Saudi Aramco, Khalid A. Al-Falih. Emnet; en mulig ordre på flere hundrede millioner kroner.

- Vi er blevet indbudt til blandt andet at byde på en stor enhed, der laver dieselolie på et splinternyt stort olieraffinaderi, Saudi Aramco skal bygge. For os er det en spændende udfordring, hvis vi vinder ordrene. Gør vi det, vil de have en værdi af flere hundrede millioner kr. Golf-området er et af fremtidens vækstområder for Haldor Topsøe. Potentialet er stort, siger Henrik Surrow-Larsen, til Business.dk.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125