23948sdkhjf

Brændselscelleproducent venter overskud om tre år

IRD halverede sit underskud i seneste regnskabsår. Den økonomiske krise har dog gjort det svært at få omsætningen i vejret.
Derfor blev det ”kun” til en stigning i nettoomsætningen på godt 3,5 mio. kr. i 2009/2010. Den samlede omsætning endte dermed på 23,6 mio. kr.

På trods af faldende omkostninger til råvarer og hjælpematerialer på 2,5 mio. kr. og i personaleomkostningerne på 6,5 mio. kr. endte 2009/2010 med et underskud før skat på 13,0 mio. kr. Det var dog mere end en halvering af 2008/2009-underskuddet på 31,1 mio. kr. Virksomhedens ledelse betegner resultat som ”mindre tilfredsstillende”.

Stadig begrænset marked
- Årets resultat er stærkt påvirket af den for lave kommercielle omsætning. Den globale finansielle krise har medført en stor tilbageholdenhed hos kunderne samt kvalifikationstestene på produkterne og komponenterne hos kunderne har taget meget længere tid end først planlagt. Det globale brændselscelle marked er begrænset endnu, skriver IRD i sit årsregnskab.

Til gengæld har IRD arbejdet med en systematisering af salgsarbejdet, ligesom der stadig er fokus på omkostningsbesparelser. Derfor ser ledelsen positivt på udviklingen i de kommende år.

- Med de færdigudviklede produkter og komponenter forventes stigende kommerciel omsætning. I løbet af to-tre år forventes virksomheden af få overskudsgivende drift, skriver IRD.
Læs mere om: ird
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11