23948sdkhjf

AM3D søger vækst i Sydkorea

Efter gennem flere år at have været repræsenteret af en lokal samarbejdspartner på det sydkoreanske marked åbnede AM3D d. 20. oktober sidste år sit første kontor i Sydkorea.
Det sydkoreanske marked har stort vækstpotentiale for danske virksomheder, et forhold producenten af 3D lydteknologi, AM3D, har taget konsekvensen af. Voksende interesse i AM3D’s produkter lå bag beslutningen om at åbne eget kontor i den sydkoreanske hovedstad Seoul i oktober sidste år. Satsningen er forbundet med omkostninger, men forventningerne er endnu større.

– Det optimale er selvfølgelig at være til stede med sit eget setup, men det er selvfølgelig dyrere. Alternativt kan man finde en lokal person med kendskab til den pågældende branche og spillereglerne i Sydkorea. Vi har også gode erfaringer med at benytte den danske ambassade som sparringspartner, siger slagsdirektør i AM3D, Jacob Andersen, til DI.

Kontoret i Seoul er AM3D's anden afdeling i Asien, hvor virksomheden i forvejen har et kontor i Tokyo.

Kom i gang hurtigst muligt
Med åbningen af kontoret i Seoul kom AM3D den kommende frihandelsaftale mellem Sydkorea og EU i forkøbet.

Sydkoreas økonomi klarer sig glimrende med en vækstrate på fem procent. Frihandelsaftalen mellem EU og Sydkorea, som træder i kraft til sommer, ventes at styrke væksten yderligere. Danske virksomheder har derfor meget at vinde ved at gå i AM3D's fodspor og allerede nu at rettet blikket mod det sydkoreanske marked.

– Vi oplever allerede nu ekstra aktivitet, og det er derfor om at komme med, mens det sker. Til sammenligning rykkede eksporten af chilensk vin fra en sekundær position til nummer et, da Korea og Chile for nogle år siden lavede en frihandelsaftale. Der er muligheder for lignende tendenser i en lang række produktgrupper i Korea, siger Sun Jeong Jørgensen, direktør i Kotra Copenhagen, som er en afdeling under det koreanske Ministerium for Vidensøkonomi.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094