23948sdkhjf

Konsortium udvikler intelligent seniorstol

Projektet Fremtidens Intelligente Seniorstol skal udvikle en seniorstol, som både kan anvendes i plejesektoren og private hjem, ved at kombinere design med den nyeste teknologi.
Konsortiet bag Fremtidens Intelligente Seniorstol består af Linak Danmark A/S, Schultz Seating samt Anders Nørgaard Design og Alexandra Instituttet. Parterne har fundet hinanden via Region Midtjyllands it-innovationsprojekt, iKraft, som har bidraget med 1 mio. kr. af projektets budget på 4,6 mio. kr.

- For at udvikle en stol der opfylder de nye krav i markedet skal vi tænke ud af boksen. Derfor har vi taget eksterne partnere ind. Vi satser på at tage et stort spring i vores produktudvikling. Vores mål er som de første at tilbyde en kompakt stol, hvor mekanik, motorer og it-komponenter fylder så lidt, at man kan lave en flot designstol, der pynter i stuen og ikke ligner et hospitalsmøbel, siger direktør Søren Nebbegaard fra Schultz Seating Systems, der har skudt 2 mio. kr. i projektet.

Kombinerer design og teknologi
Målsætningen er, at udvikle en prototype inden årets udgang.

- Jeg forventer at vi om et år har udviklet en stol, hvor sammenhængen mellem vores stel, motorerne og it-egenskaberne er unik. Fra Schultz Seating bidrager vi med specialistviden om møbelkonstruktion og mekanik, Linak er eksperter i sensorer, aktuatorer og aktuatorsystemer, Anders Nørgaard er anerkendt møbeldesigner, og Alexandra Instituttet har ekspertviden inden for innovativ brug af it, intelligente tekstiler og brugerdrevet innovation, forklarer Søren Nebbegaard.

Stolens udformning er endnu ikke afklaret, men det står klart, at den skal kombinere højkvalitetsdesign med teknologi så som intelligente tekstiler, aktiv smudsmonitorering samt muskel- og aktivitetspleje.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078