23948sdkhjf

Ny medejer hos Kibo Sikring

Efter et rekord-godt 2017 sættes nu ekstra turbo på væksten.

Kibo Sikring og MobileGate Security har som søsterselskaber realiseret en vækst på over 25 procent og en resultatvækst på godt 50 procent i 2017. Det har sat gang i internationaliseringstiltagene og skabt opmærksomhed omkring virksomheden. Ejerkredsen er udvidet, og 40 procent af aktierne er solgt til Executive Capital. Målet er at ruste virksomheden til yderligere vækst i et voksende marked.

- Både Kibo Sikring A/S og nystartede MobileGate Security A/S (MGS) har haft nogle rigtig spændende år. Derfor ønsker vi at styrke selskaberne til yderligere vækst ved at dele ejerskabet med nogle erfarne erhvervsfolk fra Executive Capital, som har betydelig erfaring med udvikling og internationalisering af virksomheder som vores.  Torben Bjerre-Madsen og Knud Foldschack, der begge er partnere i Executive Capital, indtræder i selskabernes bestyrelse, med Torben Bjerre-Madsen som formand, udtaler administrerende direktør og medejer Lars Kramer.

- Vi har oplevet en stor vækst i både Kibo Sikring og MGS og nåede en omsætning i 2017 på 150 mio. kr., hvilket var en stigning på godt 25 procent i forhold til året før, siger økonomidirektør og medejer Morten Olesen.

Overskuddet viser ligeledes en særdeles tilfredsstillende udvikling.

- Vi er ikke helt færdige med regnskabet for 2017, men forventer en resultatfremgang på cirka 50 procent i forhold til 2016, hvor overskuddet var på 5,5 mio. kr., fortsætter Morten Olesen.

Store forventninger
Hos investeringspartnerskabet Executive Capital er der store forventninger til det fremtidige samarbejde. Torben Bjerre-Madsen og Knud Foldschack er de nye ejere og bestyrelsesmedlemmer i Kibo Sikring og MGS.

- Jeg er imponeret over den positive udvikling, der er skabt i Kibo Sikring igennem de senere år. Jeg kender Lars Kramer og Morten Olesen fra Crisplant Industries og ved, at de er kompetente og engagerede mennesker, slutter Torben Bjerre-Madsen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094