23948sdkhjf

Terma med i prestigefuldt forsvarsprojekt

Dansk bidrag til EU-projektet, som skal fremme teknologisk forskning inden for det maritime felt

Teknologiselskabet Terma er del af et EU-støttet projekt, Ocean2020, som skal fremme teknologisk forskning i det maritime felt. 

Bidraget til konsortiet fra Termas side bliver forskellige slags analyse samt systemdesign. Det bygger videre på det danske selskabs kompetencer inden for overvågning samt mission-systemer og åbner dermed for en yderligere styrkelse på feltet. 

- Termas detagelse i det Leonardo-ledede (italiensk forsvars- og teknologiselskab, red.) konsortium er af stor vigtighed, da det lader os udvikle teknologier og systemer i tæt samarbejde med vigtige europæiske branchepartnere. Vores unikke bidrag til projektet understreger vores rolle som et centralt europæisk forsvarsselskab på et tidspunkt, hvor Europa skal til at investere mere i forsvar, siger Kristoffer Groth Jakobsen, vice president for markedsudvikling ved Terma.

Ocean2020-projektet har 42 partnere fra 15 europæiske lande. Projektet skal udvikle forskellige ubemandede platforme i luften, til vands og under vandet, som skal integreres i flådefartøjers kommando- og kontrolcentret, for dermed at give mulighed for udveksling af information via satellit til kommandocentraler på landjorden.

EU har planer om at lancere et europæisk forskningsprogram på forsvarsområdet, European Defence Research Programme (EDRP), med et årligt budget på 500 mio. euro.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093