23948sdkhjf

Teknologisk toilet blev født en sen nattetime

To sygeplejersker vil med firmaet Measurelet udvikle et højteknologisk toilet, som kan automatisere hospitalspatienters væskeregnskab

Et teknologisk, netopkoblet hospitalstoilet, der holder styr på patienters væskeregnskab. Det er målet for firmaet Measurelet. Bag konceptet står de to sygeplejersker Marie Lommer Bagger og Louise Bangsgaard, som fik idéen efter en nattevagt på Rigshospitalet. Det skriver Berlingske Business. 

Ved at fuldautomatisere en patients væskeregnskab kan man fjerne en tidskrævende proces og meget vigtigt element i mange behandlinger. I dag kræver det vejning af patientens bækken med indhold samt efterfølgende, manuel dataindberetning. 

Prototyper og penge i horisonten
Efter en indledende støtte fra Region Hovedstaden i f2017 er firmaet og konceptet nu i designfasen. Marie Lommer Bagger og Louise Bangsgaard arbejder sammen med studerende fra DTU. 

- Målet er klart. Om et år har vi produceret tre prototyper, der virker, og som vi kan bruge til at sikre, at funktionaliteten er på plads. Derudover har vi forhåbentlig fået den funding, der sikrer, at vi kan fortsætte udviklingsarbejdet. Så vi har travlt, men vi sidder altså også med et koncept med kæmpepotentiale, siger Marie Lommer Bagger til Berlingske Business.

I processen har Measurelet bevæget sig fra tanker om en retrofit-løsning på eksisterende toiletter til en model med et helt toilet - og udviklingen er stadig i gang.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062