23948sdkhjf

Risø-laboratorium på nye hænder

Den 1. marts overtager DFM termometrilaboratoriet på DTU Risø

I mere end 50 år har Termometrilaboratoriet på DTU Risø kalibreret temperaturmåleudstyr, først til forsøgsopstillinger på Risø-området og siden til medicinal- og levnedsmiddel-industrien. Per 1. marts 2018 overtager DFM A/S laboratoriet på DTU Risø, skriver DTU Risø på sin hjemmeside.

Termometrilaboratoriet har siden akkrediteringen i 1978 udbudt akkrediterede kalibreringsydelser inden for kontakt-termometri i Danmark. Laboratoriets aktiviteter vil fortsætte uændret på Risø indtil 1. marts 2019, hvorefter aktiviteterne flyttes til DFMs facilitet på Kogle Alle 5 i Hørsholm.

- Termometrilaboratoriet er kendt for at levere ydelser af meget høj kvalitet, og DFM er stolte over at få muligheden for at styrke og videreudvikle aktiviteterne i tæt samarbejde med laboratoriets dygtige medarbejdere, siger Michael Kjær, administrerende direktør ved DFM.  

Termometrilaboratoriet har været en del af DTU Kemiteknik siden 2012. 

- Instituttet har vurderet, at Termometrilaboratoriet vil kunne udvikle sig væsentligt i regi af DFM, og vi vil derfor overføre kalibreringsaktiviteterne til DFM og etablere et nært samarbejde mellem DFM og DTU Kemiteknik, siger Kim Dam-Johansen, institutdirektør og professor ved Institut for Kemiteknik.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109