Faldet skyldes en nedgang i fremstillingen af ikke-varige forbrugsgoder, der faldt med 1,2 %. Til sammenligning steg produktionen af varige forbrugsgoder med 0,8 %, mens investeringsgodeindustrien stod for den største fremgang med en stigning på 1,6 %.
Nedgangen fra oktober til november betyder samtidig, at produktionsniveauet i perioden september-november ligger 2,4 % lavere end i juni-august.
Mens produktionen har været for nedadgående, er udviklingen i omsætningen gået den anden vej. Således steg industriens omsætning af egne varer og tjenester med 2,2 % fra oktober til november, målt i løbende priser.
Den største vækst er registreret i investeringsgodeindustrien (motorer, vindmøller og pumper m.v.), der er gået frem med 5,5 %. Herefter følger fremstilling af ikke-varige forbrugsgoder, hvor omsætningen lå 2,6 % højere i november end måneden inden. Fremstilling af varige forbrugsgoder og mellemproduktindustrien gik frem med henholdsvis 0,3 % og 0,2 %.
Omsætningen steg 3,5 % på eksportmarkedet og var uændret på hjemmemarkedet. Tallene fra Danmarks Statistik viser desuden, at niveauet i ordreindgangen var uændret fra oktober til november.
![]() |
Kilde:
Danmarks Statistik