23948sdkhjf

Tekno-antropologer skal bygge bro i fremtidens vidensamfund

Gammeldags antropologi får et skud teknologisk forståelse, når en ny uddannelse åbner til sommer.
I sommeren 2011 åbner Aalborg Universitet dørene til en helt ny type uddannelse, som handler om at skabe forståelse mellem almindelige mennesker og de avancerede teknologier, der sætter deres præg på efterhånden alle aspekter af vores tilværelse.

Betegnelsen "Teknoantropologi" dækker over et nyt vidensfelt, hvor man betragter naturvidenskab og teknologi som menneskelige aktiviteter, der påvirker og er påvirket af kulturelle forhold.

Videntunge organisationer
De første studerende på Teknoantropologi, som bliver udbudt både i Aalborg og på AAU's afdeling i Ballerup, får indsigt i såvel det naturvidenskabelige og teknologiske som det kulturelle område og skal blandt andet arbejde med, hvordan teknologiske landvindinger påvirker forholdet mellem mennesker.

- En bachelor eller kandidat i Teknoantropologi vil typisk blive ansat som projektleder, analytiker eller konsulent inden for HR, CSR, produktudvikling, marketing eller PR. De vil kunne leve sig ind i de teknologiske ekspertkulturer, der eksisterer i videntunge organisationer, og de vil også være rustet til at arbejde på tværs af kulturer og landegrænser, siger lektor Tom Børsen fra Institut for Læring & Filosofi, som har udviklet det nye studium sammen med universitetsfolk på tværs af traditionelle fagskel.

Fremtidens teknoantropologer skal spille en rolle som brobyggere mellem på den ene side producenterne af teknologi og naturvidenskabelig viden og på den anden side de led, der arbejder med viden, innovation og formidling. Eksempelvis som bindeled mellem ledelse, kunder, produktudviklere og andre faggrupper, mellem teknologi og mennesker med fokus på etik og kultur samt på tværs af kulturer i for eksempel multinationale selskaber eller i FN-regi.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.126