23948sdkhjf

KU: Landbruget kan tjene 1,2 milliarder på droner og satellitter

En rapport fra Københavns Universitet viser, at droner og satellitter kan hæve landbrugets bundlinje med et årligt beløb mellem 255 millioner og 1,2 milliarder kroner. Det skriver Miljø- og Fødevareministeriet i en pressemeddelelse.

Udgangspunktet er, at landbruget bruger præcisionsteknologi, der allerede er tilgængeligt i dag. GPS-teknologi, droner og satellitter kan for eksempel præcisere mængden af sprøjtemidler og gødning, som markerne har brug for.

- Det glæder mig, at forskerne kan se et betydeligt erhvervsøkonomisk potentiale i præcisionslandbrug, og at det er muligt at hente gevinsten allerede inden for ganske få år. Vi er her i gang med at bane vejen for et nyt kapitel i landbruget, hvor teknologien kan forbedre den enkelte landmands økonomi, samtidig med at præcisionslandbrug også kan gavne miljøet, udtaler miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen.

Det er Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på KU, der har udarbejdet rapporten. De vurderer, at gevinsterne potentielt kan være højere inden for tre til fem år grundet udvikling af nye løsninger og faldende priser på udstyr.

Landbrugsstyrelsen kører i øjeblikket en pilotprojektordning. Her er 20 landmænd med til at udvikle præcisionslandbrug.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079