23948sdkhjf

Millionerne regner ned over dansk atomkraft

Danske Seaborg Technologies udvikler atomkraftreaktorer, der bruger flydende salt og thorium i maskinrummet.

I marts fik selskabet 11,5 millioner kroner fra EU's Eureka Eurostart til videreudviklingen af software. Nu har selskabet hentet endnu flere penge hjem.

Denne gang fra en række organisationer og private investorer. Det drejer sig om et større millionbeløb.

- Vi har fået en større investering. Det er ikke fordi, det skal virke hemmeligt, men jeg vil helst ikke have det investerede beløb ud i offentligheden. Adskillige millioner indikerer at det ikke er to-cifret beløb, men tæt på, fortæller Troels Schönfeldt, CEO hos Seaborg Technologies.

Begynder forsøg til maj
Pengene fra de private investorer er også øremærket software-udviklingen – og lidt til.

- Vi skal udvikle på vores softwareplatform, som er og bliver det første software, som kan regne på de dynamiske effekter i en flydende salt, efter en metode som de regulatoriske myndigheder kan acceptere i licenseringsprocesser. Vi er lige nu de eneste, som har produceret resultater af regulatorisk kvalitet til MSR (Molten Salt Reactor. red.). Denne fordel skal vi holde fast i og udvikle på, siger Troels Schönfeldt og tilføjer:

- Vi selvfølgelig også modne vores design, opbygge IP og alt det der. En anden vigtig milepæl bliver, at vi begynder at verificere vores basale hypoteser i laboratoriet – vores første forsøg begynder i maj, fortæller Troels Schönfeldt.

Pengeregnen fortsætter
Med pengene bliver Seaborg Technologies det største reaktor-design start-up i Europa, og Troels Schönfeldt forventer, at der vil være 14-16 ansatte inden sommerferien.

Det ser dog ikke ud til, at pengenregnen stopper her.

- Vi har nemlig også fået et dansk mini-grant –500.000 kroner fra Innovationsfonden, fortæller Troels Schönfeldt.

Seaborg technologies' atomkraft-modul bliver 250MWth/100MWe og kan levere både strøm og varme til omkring 200.000 husstande. Den kommer til at veje ca. 35 ton, og kan være i en almindelig 20’ container.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.128