23948sdkhjf

Tidligere medieboss skal lobbye atomkraft for Seaborg og Hyme

Den tidligere chef for Metro International, TV2 og Altinget, Per Mikael Jensen, fortsætter karrieren som chef for Communication & External Affairs i Seaborg og søstersselskabet Hyme, der udvikler energilagring.

Det fortæller Seaborg i en pressemeddelelse.

- Vi er kommet langt i vores udvikling og er nu tæt på 100 ansatte. Det giver et øget pres for, at vi bliver endnu bedre til at fortælle om vores udvikling internt og eksternt, og samtidig øger indsatsen overfor partnere, investorer, ansatte og det omgivende samfund, siger Troels Schönfeldt, co-founder og CEO i Seaborg.

Per Mikael Jensen får i den nyoprettede stilling ansvaret for intern og ekstern kommunikation, Public Affairs samt marketing, IR og PR.

- Jeg glæder mig vanvittigt meget til at arbejde med de kloge folk på Seaborg og Hyme. Jeg har længe været fascineret af selskabet, som - hvis og når vi lykkes - kan forandre kolossalt meget i den verden, vi kender. Det kan blive den energiform, der i store dele af verden for alvor gør os uafhængige af fossile brændstoffer. Derudover bliver det ekstremt spændende at arbejde i en virksomhed, hvor der skabes værdier og løsninger, som er baseret på dyb viden, forskning og innovation, siger Per Mikael Jensen.

Seaborg har siden 2014 udviklet en ny generation af atomkraftanlæg med en molten salt-reaktor. Søsterselskabet Hyme udvikler løsninger til energilagring i eksempelvis afløbsrens.

For et lille år siden postede Bestseller-ejer Anders Holch Povlsens investeringsselskab, Heartland, et tocifret millionbeløb i Nørrebro-virksomheden.

Kommenter artiklen
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.855