23948sdkhjf

Nyt fra bestyrelseslokaler og direktionsgange

Se hvilke virksomheder med relation til elektronikindustrien, der melder om udskiftninger i bestyrelse eller på ledende poster i denne uge.
AMAG Technology Ltd.
Jørgen Bo Krogh er udnævnt til director of sales, Northern Europe, hvor han får ansvaret for forretningsudviklingen i Skandinavien, UK, Baltikum og Rusland og desuden får til opgave at udvikle salget af alle AMAG’s løsninger i Nord Europa.

AMAG tilbyder intelligente netværksløsninger til at styre adgangskontrol og videoovervågning.

Atea
Robert Ølsted er ansat som salgschef og skal stå i spidsen for et team af produktchefer omkring licenssalg.

Atea er leverandør af it-infrastruktur.

Corning Cabelcon ApS
Stuart Elliott Hoiness, USA, er trådt ud af bestyrelsen, mens John Reith Sicotte, USA, er indtrådt som formand for bestyrelsen.

Corning Cabelcon er fabrikant af de oprindelige Cabelcon-stik og Corning RF-stik.

Informationsteknik Scandinavia A/S
Jesper Rothe, advokat (H), partner i Philip Advokatfirma og Urs Richenbacher, Schweiz, er begge udtrådt af bestyrelsen. Christine Marie Schyvinck, USA, er indtrådt som formand for bestyrelsen. James William Ahlborn, USA, er indtrådt som næstformand for bestyrelsen.

Informationsteknik Scandinavia er den førende AV leverandør i Skandinavien, med afdelinger i København, Århus, Stockholm, Malmø og Oslo og speciale i kreative, audio-visuelle løsninger.

KK-Group A/S
Erik Preben Holm, administrerende direktør i Dyrup A/S, er indtrådt som formand for bestyrelsen. Kaj Taidal, direktør, er udtrådt af bestyrelsen.

KK-Group består af virksomhederne kk-electronic a/s og Elogic a/s, og beskæftiger sig med styresystemer til vindmøller, alternativ energi og processer i industrien.

LG Electronics
Ullrika Svenburg er udnævnt til ny markedsdirektør for LG Electronics i Norden.

LG Electronics er en af verdens største leverandører og udviklere inden for hjemmeelektronik, mobil kommunikation og hvidevarer.
Kommenter artiklen
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094