23948sdkhjf

Atter vækst hos Dantrafo

Et generationsskifte i slutningen af 2009 har atter sat skub i væksten hos Dantrafo. 2010 endte med millionoverskud.
Efter en årrække med faldende omsætning og utilfredsstillende resultater er omsætningen i Dantrafo i 2010 steget med 23,1 % til 101,4 mio. kr.

- Mit første år som ejerleder af Dantrafo Gruppen har vist mig, at der er væsentlige styrker at bygge videre på. Vore produkter har en god position på markedet. Der er forsknings- og udviklingsafdelinger med stor teknisk viden i alle selskaber, der efter en tæt lokal dialog med kunder og udviklingshuse hurtigt kan levere prototyper fra lokale fabrikker, siger ejerleder Ivan Gam.

Positive forventninger til fremtiden
- Dantrafo står strategisk stærk som en global virksomhed, der tilbyder en pallette af induktive komponenter. Når indkøringen af den nye organisation er på plads, forventer vi en fortsat meget positiv udvikling i Lemvig. Restruktureringen af aktiviteterne i Danmark vil øge indtjeningen på den operative drift signifikant. Udviklingen er vendt i datterselskaberne i Sverige og Kina, der begge har tilfredsstillende resultater i 2010. Der er hermed skabt en solid basis for at udvikle Dantrafo Gruppens position som en strategisk leverandør, uanset om produkterne er fremstillet på fabrikken i Danmark, Sverige eller Kina, uddyber Ivan Gam.

Bruttoresultatet er steget fra 10,0 mio. kr. i 2009 til 17,7 mio. kr. i 2010, og der er realiseret et resultat efter skat i 2010 på 4,3 mio. kr. Dantrafo Gruppen realiserede i 2009 et resultat efter skat -9,6 mio. kr. Egenkapitalen inklusive ansvarlig lånekapital er 16,6 mio. kr. ved udgangen af 2010. Gruppens soliditet inklusive ansvarlig lånekapital er 22,0 %.

Baseret på den nuværende markedssituation forventer Dantrafo et positivt resultat efter skat i 2011. Der er igangsat mange nye projekter, og ordreindgangen er stigende i alle selskaber.
Kommenter artiklen
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078