23948sdkhjf

B&O vil have Nokia-mand i bestyrelsen

På en ekstraordinær generalforsamling foreslår bestyrelsen valg af revisor Jesper Jarlbæk og medlem af Nokias koncernledelse, Alberto Torres.
Alberto Torres er uddannet ph.d. i Computer Science, samt bachelor og Master of Science fra Universidad Simón Bolivar. Han var i perioden 1994-2004 ansat som managementkonsulent i McKinsey & Co i USA og Frankrig. I sin tid hos McKinsey var Alberto Torres primært beskæftiget indenfor mobiltelefoni, forbrugerelektronik, software og internetservice.

I 2004 startede Alberto Torres sin karriere hos Nokia, hvor han i 2005 blev administrerende direktør for Nokia’s luksus mobiltelefonvirksomhed ”Vertu”. Han ledte i perioden indtil 2008 Vertu’s turnaround. I Perioden 2008-2011 har Alberto Torres haft en række ledende stillinger i Nokia koncernen – herunder været chef for ”Devices Category Management”. Siden 2009 har han været medlem af koncernledelsen.

Jesper Jarlbæk er uddannet HD samt statsautoriseret revisor. Han har været ansat hos Arthur Andersen fra 1975-2002, senest som managing partner for Arthur Andersen Danmark og managing partner, Assurance og Business Advisory i Norden. I perioden 2002-2006 var Jesper Jarlbæk koncerndirektør i Deloitte.

B&O’s ekstraordinære generalforsamling afholdes torsdag den 10. marts.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.135