Med virkning fra den 15. februar har Uggerly Installation A/S slået dørene op for en ny afdeling i Birkerød som supplement til de eksisterende aktiviteter i Aalborg og Ringsted.
I forbindelse med åbningen er Bo Wedel ansat som servicechef i afdelingen. Han har igennem de sidste 10 år arbejdet i en lignende stilling.
Uggerly Installation har hovedkontor i Aalborg og beskæftiger ca. 160 medarbejdere inden for fagområderne el, vvs og ventilation.