23948sdkhjf

Finansdirektør kvitter B&O

Anders Aakær Jensen siger farvel efter fire år som CFO og medlem af direktionen hos hi-fi koncernen

Anders Aakær Jensen, som har titel af Executive Vice President og CFO, forlader selskabet, fremgår det torsdag af en meddelelse til børsen.

Beslutningen om at forlade Bang & Olufsen har Anders Aakær Jensen truffet af personlige årsager, oplyser Bang & Olufsens kommunikationsdirektør, Jens Gamborg, til Electronic Supply.

- Vi vil gerne takke Anders for de fire år han har været i Bang & Olufsen, siger Jens Gamborg og tilføjer, at den afgående finansdirektør har spillet en vigtig rolle i den transformation, som virksomheden har været i gennem.

Anders Aakær Jensen fortsætter efter planen på posten frem til udgangen af november. I den periode vil han også fortsat indgå i den daglige ledelse.

B&O er gået på jagt efter en ny finansdirektør.

Fire år i Bang & Olufsen
Anders Aakær Jensens kom til B&O og CFO-posten i 2014, da Tue Mantoni stadig var hi-fi koncernens topchef. 

Inden tiden i B&O var Anders Aakær Jensen 13 år hos Grundfos Holding, seneste med titel af group senior vice president Corporate Finance.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.173