23948sdkhjf

Gaming og gør-det-selv løfter Aseteks omsætning

- en ny kvartalsrekord

Asetek, som fremstiller køling til computere og datacentre, satte omsætningsrekord i 1. kvartal 2018. En fremgang på 21 pct i forhold til samme periode af 2017 sendte omsætningen op på 13,9 mio. dollars hos Aalborg-firmaet. 

Væksten afspejler fremgang i desktop-segmentet, i særlig grad øget salg til gaming- og gør-det-selv-markederne. 

Lige under en kvart million desktopenheder - 245.000 styk – sendte firmaet afsted i 1. kvartal. 

Med en omsætning på 13,2 mio. dollars - en vækst på 19 pct. - var desktop-segmentet langt det største hos Asetek i 1 kvartal. 

Datacenter-segmentets omsætning voksede hele 58 pct. til 0,7 mio. dollars. Fremgangen tilskrives flere ordrer til OEM-kunder, mens offentlige kontrakter var for nedadgående. 

Mere desktop og mindre datacenter
Efter årets tre første måneder justerer Asetek forventningerne for hele 2018.

Desktop-segmentet ventes nu at vokse med 10-20 pct. Tidligere var vækstforventningen 5-15 pct.

Omvendt er det for Datacenter-segmentet. Forventningen er nu en flad udvikling mod tidligere vækstforventning på 50-70 pct.

Asetek A/S
mio. dollars Q1 2018 Q1 2017
Omsætning 13,86 11,47
Bruttoresultat 4,95 4,41
Resultat før skat -0,96 0,16
Periodens resultat -0,96 0,15
Samlede aktiver 46,21 49,17
Egenkapital 34,17 33,39
Regnskabsperioden blev afsluttet den 31. marts 2018.

Kommenter artiklen
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.14