23948sdkhjf

Ny administrerende direktør i Fujitsu Danmark

Fujitsu Danmark får ny direktør. Peter Krogsgaard er ny administrerende direktør i Fujitsu Danmark per 1. juni 2011.
Peter Krogsgaard, Vice President Consumer i Telia Mobility Services Danmark, bliver per 1. juni administrerende direktør i den danske del af Fujitsu, som er en af verdens største globale service- og teknologivirksomheder med hjemsted i Japan.

Peter Krogsgaard har arbejdet med ledelse, salg og marketing i telebranchen i 14 år; først hos Mobilix/Orange, Nokia og siden "3", før han i 2005 kom til Telia Mobility som kommerciel Vice President med ansvar for en forretning med 1,2 millioner kunder og en kommerciel organisation på flere end 500 medarbejdere.

- Peter Krogsgaard er meget fokuseret på kunderne, og han er en stærk og kompetent leder med erfaringer fra hele værdikæden i en førende ICT-virksomhed (Information and Communication Technology). Jeg forventer derfor, at han kan være med til at udvikle og yderligere styrke Fujitsu Danmark, siger Bengt Engström, CEO Fujitsu Nordic.

Peter Krogsgaard har en MBA-grad fra AVT Business School. Han er 41 år, gift og bor i Virum.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.065