Peter Krogsgaard er pr. 1. juni ansat som ny administrerende direktør i den danske del af Fujitsu. Han kommer fra en stilling som vice president consumer i Telia Mobility Services Danmark og har desuden arbejdet hos blandt andet Mobilix/Orange, Nokia og 3.
Fujitsu har hjemsted i Japan og er en af verdens største service- og teknologivirksomheder med cirka 170.000 ansatte, heraf cirka 400 i Danmark.
Niels Svenningsen, 46 år, er udnævnt som Emea-chef i elektronikvirksomheden, hvor han tiltræder den 1. april som chef for 1.400 medarbejdere.
Niels Svenningsen kom til Hitachi for fire år siden og har indtil nu været ansvarlig for Norden og Centraleuropa. Han har desuden arbejdet for IBM, Compaq, HP og Topnordic.
Jørgen Bardenfleth (administrerende direktør i Microsoft Danmark) er blevet genvalgt som formand. Samtidig er antallet af medlemmer i hovedbestyrelsen blevet udvidet med tre pladser.
Nye medlemmer er Vibeke D. Hansen (Pragmasoft), Jens Find (Unik Systemdesign), Mogens Bransholm (Conscia), Lars Damgaard (Segmenta/CIBER), Anja Monrad (Dell) og Thorkild Sonne (Specialisterne).
Bestyrelsen konstituerede sig derudover med et forretningsvalg, hvor Per Kogut (administrerende direktør i NNIT) er nyt medlem.
Endelig bliver repræsentanterne fra de regionale it-fora nu fuldgyldige medlemmer af hovedbestyrelsen. Det sker for at styrke det regionale samarbejde.