23948sdkhjf

Dansk medicofirma reddet af russer

DDD-Diagnostic i Hørsholm har været farlig tæt på fallit, men russisk rigmand har ført selskabet tilbage på vækstsporet
Den tyrkiske valutakrise har efterhånden varet længe og var tæt på at koste det danske medicofirma DDD-Diagnostic livet. Det tyrkiske firma Bozul overtog nemlig i 2013 selskabet, men tabte altså pusten på grund af krisen i hjemlandet, skriver Børsen.

Købte 85 procent
Dermed forsvandt støtten til DDD-Diagnostics vækstplan, men efter måneders søgen efter ny investor blev selskabet reddet af den russiske rigmand Evgeny Tugolukov via hans investeringsfirma Strongbow Investments. Ifølge Børsen har russeren købt 85 procent af det danske firma.

Tilbage i sommeren 2017 var selskabet blevet trimmet, og der var indgået partnerskab med hollandske Phillips. Der manglede imidlertid 10-15 millioner kroner, og disse penge kunne altså ikke findes hos det tyrkiske moderselskab. Hjælpen skulle altså komme fra Rusland.

Rutsjebanetur
DDD Diagnostic sælger gammakameraer til diagnostik, og siden 00’erne har firmaet oplevet mange hæsblæsende rutsjebaneturer – som hovedsagelig har gået nedover. Senest altså krisen i Tyrkiet.

- Vi har været helt derude over kanten, hvor vi har måttet bede medarbejderne om at få lønnen udbetalt i to rater, lidt forsinket, men der har været enorm goodwill fra medarbejderne, som virkelig har spillet med på at finde en løsning, siger Michael Gustav Brock til Børsen og fortsætter:

- Den gode nyhed er, at vi med lodder og trisser har lykkedes med at holde vores kunder og leverandører varme i troen på, at der er en fremtid.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078