23948sdkhjf

Acceptabelt underskud hos Ibsen Photonics

Den nordsjællandske producent af optoelektroniske komponenter har dog fået en god start på 2011.
Det samlede bruttoresultat endte på 17,5 mio. kr. i 2010 hos Ibsen Photonics, og dermed var der tale om en fremgang på 0,3 mio. kr. sammenlignet med 2009. Resultat før skat steg ligeledes, nemlig med små 0,4 mio. kr., men endte alligevel med et underskud på 0,1 mio. kr.

- Selskabets ledelse finder resultatet acceptabelt under indtryk af den generelle krise og den opnåede stigning i primær drift i forhold til 2009, skriver Ibsen Photonics i sit årsregnskab.

Til gengæld melder Ibsen Photonics om en god ordrebeholdning i starten af 2011, og især på mellemlangt og langt sigt forventer man pæn vækst. Det gælder både inden for det traditionelle marked for telekommunikation, men også inden for fiberoptiske sensorer, som er et nyt marked for virksomheden.

- Selskabets vækst på de nye markeder er fortsat præget af usikkerhed, blandt andet om hvornår væksten for alvor sætter ind på disse markeder og som følge af, at der er tale om ny teknologi, skriver Ibsen Photonics.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094