23948sdkhjf

Tre virksomheder forener kræfterne

Den første store test af værdikædesamarbejde vist sig at være en god ide. Nu gentager Mekan, Toptronic og Almexa succesen

Virksomheder Mekan, Toptronic og Almexa har samlet de komplementære spidskompetencer inden for mekanik, elektronik og aluminium under én paraply. Med værdikædesamarbejdet tilbyder de nye løsninger på komplekse udfordringer som en one-stop-shop-løsninger for kunder. 

Med andre ord betyder det, at den af de tre virksomheder, kunden ligger bedst til, står for den samlede kontakt, forklarer Mekans administrerende direktør Per Milborg Pedersen til Electronic Supply: 

- Den der har hovedentreprisen sørger for, at de andre gør det, de skal. Er det Toptronic, så kommer kunden til Morten (Direktør i Toptronic Morten Larsen, red.), og vi andre leverer så ind til dem. Den, med den største andel af opgaven, har også ansvaret for, at det bliver gjort, så kunden har én indgang.

Det hele hænger sammen
Samarbejdet har give kunder i ind- og udland blandt andet i robot-, aerospaceindustrien og forsvarsindustrien - områder med høje kvalitets- og dokumentationskrav. Netop høje krav har banet veje for samarbejdet. Her er virksomhedernes kompetencer og viden en vigtig parameter.

De tre virksmheder

Almexa

AlmexA er en højteknologisk maskinfabrik i Odense, specialiseret i seriefremstilling af CNC-bearbejdede dreje- og fræseemner i aluminium. Virksomheden blev etableret i 1999 af Roar Jensen. Kunderne er primært i de fire sektorer: aerospace, defence, robot og industri. 

Mekan
Støvringvirksomheden Mekan tilbyder mekaniske løsninger til elektronikindustrien. Siden etableringen i 2007 har Mekan designet, udviklet og fremstillet testfiksturer til alle formål. Firmaet leverer blandt andet automatiserede test løsninger, produktionsværktøjer, lodderammer og andet procesudstyr, prototyper og små serier af bearbejdede emner til elektronik. 

Toptronic
Toptronic i Sorø har siden etableringen i 1975 leveret termisk ledende interface materialer, EMC pakninger og mikrobølge absorbere efter kundens specifikationer og endvidere ydet teknisk support.

- I og med, at kunden sender opgaven til den virksomhed, de passer bedst til, så er det også et spørgsmål om, at den relevante virksomhed klarer dokumentationskrav bedst, siger Per Milborg Pedersen. 

Kræver opgaven store dokumentationskrav til aluminium og sporbarhed, lander den hos Almexa. Er der store krav til tegningsdokumentation er det Mekan, som er anker og så videre. 

Ping-pong om produkterne
Kompetencer er den vigtigste faktor i samarbejdet, men størrelse og geografi spiller også ind – Mekan ligger i Støvring, Almexa i Odense og Totronic i Sorø. 

- Vi har stort set samme kundeportefølje men forskellige indgangsvinkler, så vi har ping-pong om produkter frem mod produktionsmodning til større produktion. 

- Almexa vil gerne lave højkvalitet med volumen, men det er vi (Mekan, red.) ikke gearet til. Derimod byder vi ind med prototyper og produktionsmodning, som Almexa så kan overtage. Så kan det kommer videre derfra over til Toptronic, fx til EMC pakning. 

Tilløb i et tiår
Nu fører Almexas, Mekans og Toptronics samarbejde så til en fælles markedsføringsindsats. De tre virksomheder udstiller nemlig sammen på elektronikmessen E-18, der finder sted i Odense d. 11.-13. september. 

Og de har været der før, Mekan, Toptronic og Almexa. Seneste elektronikmessen løb af stablen, i 2016, udstillede virksomhederne også sammen. 

- 2016 var første gang. De var en test for, om det var en god ide, og oplevede det virkede godt, siger Per M Pedersen og uddyber, at de tre har arbejdet sammen i større eller mindre grad i godt 10 år. 

- Første gang vi mødtes i erhvervsregi var i  2007-8 stykker i et af Dansk Industris netværk for yngre ledere. Vi skulle nok bruge to-tre år på at se hinanden an, forklarer han.

Særligt de senere år er samarbejdet blevet mere formaliseret med fællesstanden på E-18 som foreløbig kulmination.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.612