23948sdkhjf

Ny elektronikvirksomhed i Nørresundby

Nordjyder udvider forretningen, så man nu både er metal- og elektronikvirksomhed

Når Ergonomic Solutions i denne måned satser stort med en international lancering af betalingsterminalen OpenSpace Duo bliver Nørresundby-virksomheden til en kombineret metal- og elektronikvirksomhed. 

Oprindeligt er Ergonomic Solution en metalvirksomhed, og administrerende direktør Per Bjerring forventer, at satsningen på OpenSpace Duo vil betyde en styrkelse af virksomhedens konkurrenceevne. Det oplyser samarbejdspartneren Cre8tek i en pressemeddelelse. 

OpenSpace Duo er et system i kategorien Mobile Point of Sale (Mpos), flytbare terminaler til betalingskort eller telefoner, som bliver brugt  til brug i fx detailhandel, og restauranter. Det nye i produktet er, at det forener muligheden for bestilling og betaling via to forskellige platforme. Som prototype har betalingsterminalen allerede været præsenteret på internationale detailmesser i London og New York.

Samler det hele i Nørresundby
Ergonomic Solutions samler selv produktet i sine nye produktionsfaciliteter i Nørresundby. 

Elektronikken kommer fra Ektos i Viborg, mens plastdelene er sprøjtestøbt hos Cre8tek i Shenzhen, ligesom værktøjerne hertil er fremstillet i firmaets eget værktøjsmageri. 

Cre8tek leverer også de mekaniske elementer, og frem mod lanceringen var Hjørring-firmaet en vigtig medspiller.

-  Vores gode samarbejde med Ergonomic Solutions, er et eksempel  på, at man ved at flytte omkostningstung delmontage til Kina kan bidrage til øget konkurrenceevne via et mere effektivt produktionssetup – det er i sidste ende med til også at skabe flere lokale arbejdspladser, siger Poul Dørup Olesen, administrernede direktør og leder af Cre8teks afdeling i Hjørring.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079