For mindre end to uger siden modtog Data Respons
to norske ordrer til en samlet værdi af 12 mio. kr., og nu er det så det svenske marked, der kalder.
Firmaet meddeler, at det har modtaget ordrer for omkring 16,5 mio. kr. til forskellige kunder på det svenske marked.
- Denne tilstrømning af kontrakter viser, at Data Respons har opbygget den relevante kompetence og erfaring inden for et væld af forskellige industrier gennem vores samarbejde med kunder, der er placeret tæt på vores regionale kontorer, siger selskabets adm. direktør Kenneth Ragnvaldsen i en pressemeddelelse.
Data Respons har i dag svenske kontorer i både Kista, Lund, Örebro, Göteborg, Linköping, Västerås og Stockholm.
Få nyheder fra Electronic Supply som RSS-feed