23948sdkhjf

Huawei bygger bro mellem Danmark og Kina

Nyt initiativ skal fremme den tværkulturelle innovation mellem Danmark og Kina med støtte fra Udenrigsministeriet.
Huawei – en af verdens førende producenter af data- og telekommunikationsudstyr – har i samarbejde med Udenrigsministeriet startet et nyt initiativ, der skal inspirere og fremme mulighederne for de bedste studerende på de tekniske universiteter i Danmark.

Første skridt i programmet – kaldet “Inspiring cross-cultural innovation” – bliver at sende 10 udvalgte studerende på inspirationstur til Kina.

- Vi udvider vores forretninger i Danmark, og det er vigtigt for os at lære mere om den danske kultur, de danske værdier og de danske studerendes kompetencer. Vi håber på, at det nye program kan fremme erfaringsudvekslingen i innovative miljøer i Danmark og Kina, samtidig med at turen vil give de studerende indsigt i den kinesiske kultur, og hvordan vi i Huawei kontinuerligt arbejder med innovation – forhåbentligt kan det give dem inspiration til deres fortsatte studieforløb og udvikling, siger Jason Lan, Country Manager Huawei Danmark.

Øget forståelse for kinesisk kultur
På turen til Kina vil de studerende se Beijing og besøge Huawei’s hovedkvarter i Shenzhen, hvor de blandt andet vil møde Huawei’s topledelse og opleve virksomhedens Experience Center, datacenter, logistikcenter, produktion, og Huawei’s helt eget universitet.

Sidste stop på turen er Shanghai, hvor de studerende vil opleve Huawei’s avancerede forsknings- og udviklingscenter, hvor flere end 8.000 ingeniører er ansat.

Desuden indeholder programmet en række kulturelle oplevelser, der skal øge forståelsen for kinesisk kultur og traditioner.

Støttet af Udenrigsministeriet
De 10 udvalgte studerende er kandidatstuderende inden for ingeniørvidenskab med speciale i it og telekommunikation. De har alle opnået fremragende akademiske resultater og betragtes som forskerspirer på deres respektive universiteter, som er DTU, Aalborg Universitet, Aarhus Universitet og Syddansk Universitet.

Projektet er støttet af Udenrigsministeriet gennem Invest in Denmark.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078