23948sdkhjf

Efter EMS-konkurs: Nu skal bundlinjen have den rette farve

Siden Delfi Electroncis sendte alle ansatte hjem den sidste fredag i september, har der været usikkerhed om fremtiden for den gældstyngede elektronikproducent i Sønderborg. I dag kom afklaringen så. 

Efter nogle intense døgn lykkedes det ETK EMS Group at købe konkursboet og med det 23 medarbejdere fra Delfi Electronics. 

EMS-aktiviteterne fortsætter dermed i Sønderborg. Nu under navnet ETK EMS Sønderborg, der bliver den ETK EMS-koncernens tredje afdeling i Danmark. Ud over domicilet i Skanderborg har ETK EMS haft aktiviteter i Frederikssund siden 2011, hvor koncernen overtog daværende Zoma Electronics. Med det opkøb fik ETK også EMS-produktion i Thailand, som siden bare er vokset og vokset i et væk. 

Delfis derute

Delfi Electronics blev begæret konkurs den 2. oktober og tager under konkursbehandling af Skifteretten i Sønderborg to dage efter. 

Inden da havde firmaets bestyrelses valgte fredag den 28.september sende alle ansatte hjem uden løn og med beskeden om ikke at møde på arbejde den følgende mandag. To direktører var ifølge CVR-registret også fratrådt den 28. september 2018. 

Ifølge daværende eneaktionær, Hans Damm, kæmpede elektronikfirmaet med en meget stor gæld. Det drastiske skridt kom da også efter længere tids forhandlinger med banken, der sagde stor for mere kassekredit. 

Delfi Electronics seneste årsrapport, som er dateret dagen før medarbejderne blev sendt hjem og dækker de syv måneder fra december 2017 til juni 2018, viser et minus på 6,4 millioner kroner før skat mod -4,6 millioner kroner i hele regnskabsåret 2016/17. Selskabets samlede gældsforpligtigelser var ifølge årsrapporten på 29,5 millioner kroner. 

- Nu skal bundlinjen have den rette, siger Torben Drejer, COO og partner i ETK EMS Group, til Electronic Supply om den overordnende plan. 

Har succes-skabelonen klar  
For at komme dertil glæder det i første omgang om at bringe nye værktøjer i spil for skrue den sønderjyske elektronikfabrik sammen med ETKs andre forretningsenheder, tilføjer han: 

- Den skabelon ETK har skabt for at drive EMS skal lægges ned over fabrikken for at give 100 transparens i aktiviteterne, siger Torben Drejer med henvisning til modellen, koncernen driver sine aktiviteter ud fra. 

Med modellen kommer der også adgang til de produktionsmuligheder og det prototype set-up, som ETK EMS har opbygget gennem årene. 

- ETK EMS har gennem årtier udviklet Logistik- og Business Intelligence systemer, som har optimeret for vores nuværende kunder. Vi vil indenfor kort tid også kunne tilbyde denne service fra vores nye lokale produktion i Sønderborg, lyder det fra Torben Drejer. 

Flere Ingeniører i folden
De lokale kunder, han har haft mulighed for at være i dialog med i skrivende stund skulle være lettede over, at elektronikproduktionen bliver drevet videre af en dansk EMS-koncern. 

Ud over samarbejde med den store lokale elektronikindustri satser de nye ejere også på at etablere et samarbejde i Sønderborg med Center for Industriel Elektronik på Syddansk Universitet. Det skal give kommende ingeniører mulighed for at få sparring med hensyn til EMS-produktion.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095