23948sdkhjf

Førerløse trucks kører hjemmefra

AGV Scandinavia etablerer eget domicil

Producenten af fuldautomatiske og førerløse trucks, AGV Scandinavia, så dagens lys i 2016 med robotvirksomheden Bila og truckleverandøren N.C. Nielsen som ejere.

Indtil nu har firmaet haft til huse dels hos Bila i Nykøbing Mors og dels med et democenter hos N.C. Nielsen i Balling. Nu er tiden moden til at samle alle aktiviteter under samme tag på Ulvevej i Skive.

I Skive får firmaet plads til egen udviklingsafdeling, salgsafdeling, showroom med live in action-demonstrationer, kontor og administration. Samtidig ligger de to ejervirksomheder inden for overkommelig geografisk afstand.

- Det bliver rigtigt spændende med vores nye domicil her i Skive. Vi har fået masser af plads til udvidelser og vi søger blandt andet sælgere og teknikere til at udvikle forretningen yderligere, siger administrerende direktør Ricco Veile fra AGV Scandinavia.

Breder sig som ringe i vandet
Det nye Skive-domicil betegnes som resultatet af et gennembrud for AGV Scandinavia og AGV (Automated Guided Vehicles) teknologien på det hjemlige marked.

Mange danske fødevarevirksomheder har investeret i de selvkørende løsninger fra begyndelsen og her i 2018 er der også kommet en række industrivirksomheder med på AGV-vognen.

- Interessen for vores AGV-løsninger breder sig som ringe i vandet. Lige nu får vi et stort antal henvendelser fra potentielle kunder i vidt forskellige brancher. Vi kommer til at opleve en stigende automatiseringsgrad i mange virksomheder, hvor AGV-teknologien kan overtage de rutineprægede logistikopgaver og frigøre ressourcer til andre opgaver, fortæller Ricco Veile.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11