23948sdkhjf

Kontrol udløste ekstraregning til printproducent

Printproducenten Pri-Dana Elektronik forbedrede resultatet markant i det seneste regnskabsår, 2017/18. Underskuddet var således reduceret til en tredjedel i forhold til året før. 

En god million kroner lød minusset på, hvor det i 2016/17 var på mere end tre millioner koner. 

I samme periode er bruttoresultatet løftet fra at være negativ med godt 800.000 til at være positiv med to millioner kroner i det seneste regnskab. 

Kontrol koster over flere år
Kontrol med energiafgifter har dog betydning for, at tallene ikke er endnu bedre, fremgår det af årsrapportens ledelsesberetning.

- Virksomheden har i regnskabsåret haft kontrol af godtgørele af el-, gas- og vandgift for perioden 1. marts 2015 - 28. februar 2018, hvorved der som konklusion heraf er foretaget en ændring af selskabets godtgjorte afgifter, står der blandt andet.

Konsekvensen af, at der tidligere er godtgjort for høje energiafgifter er, at virksomhedens produktionsomkostninger i tidligere regnskaber er indregnet med for lave beløb. Tallene er blevet rettet til i de tidligere årsrapporter. 

Den samlede ændring af godtgørelserne er opgjort til cirka 1,968 millioner kroner. I 2017/18 har det påvirket resultatet efter skat negativt med cirka 351.000 kroner. Bruttofortjeneste er i 2017/18 påvirket negativt med 351.392 kroner

Pri-Dana Elektronik A/S
mio. kr. 2017/18 2016/17
Bruttofortjeneste/-tab  2,05 -0,83
Resultat af primær drift -1,47 -4,21
Resultat før skat -1,35 -4,14
Årets resultat -1,05 -3,23
Aktiver i alt 23,41 19,29
Egenkapital 11,01 12,07
Regnskabsåret blev afsluttet d. 30.04.2018.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.077