23948sdkhjf

Efter 100.000 solgte enheder har Airtame noget nyt i ærmet

Hardwarefirmaet Airtame, som har udviklet hvad der kan betegnes som et trådløst HDMI-kabel, er klar med resultatet af års arbejde. Det drejer sig om anden udgave af firmaets HDMI-dongle, som har fået det simple navn Airtame 2. 

- Vores mål med Airtame var i første omgang ”bare” at slippe af med kabler – et almindeligt problem i mange organisationer. Siden indså vi, at der ligger meget mere i problemet. Efter flere års produktudvikling og bruger-feedback kan vi med stolthed levere Airtame 2, som ikke bare fjerner kabler, men hjælper dig med at bruge skærmen bedre, siger  Brian Kyed, Airtame medstifter og CPO, i en pressemeddelelse. 

Har passeret 100.000 solgte enheder 
Siden det hele startede med en crowfunding-kampagne i 2014 har firmaet solgt mere end 100.000 af sine trådløse HDMI-enheder og er vokset til over 80 ansatte. I processen er firmaets fokus blevet indsnævret til virksomheder og institutioner. 

Ud over en opdatering på hardwaresiden, anvender den nye model blandt andet app-integrationer og søger at gøre skærme til samarbejdsdisplays.

I 2017 opgjorde Airtames ledelse udviklingsomkostninger til 9,58 millioner kroner, der blev søgt skattekredit for.

Airtame kom ud af 2017 med et underskud på 4,4 millioner kroner før skat. I samme periode blev tilført 5 millioner i egenkapital fra investorer, rejst 4 millioner i form af lån, samt udbetalt fra 1,6 millioner kroner fra Innovationsfonden. 

2018 startede med fuld fart med månedlig vækst på samtlige salgskanaler, flere tilbagevendende kunder og større udrulninger. Endvidere har selskabet rejst yderligere kapital i starten af 2018. Der blev tilført 7 millioner i lån, og der blev bevilliget et legat på kr. 8,5 millionr kroner fra Horizon 2020, EU støtteprogram inden for forskning og udvikling.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11