23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Electronic Supply

Foxconn investerer milliarder i Brasilien

Elektronikgiganten har tilsyneladende valgt USA fra og satser nu i stedet på Brasilien, hvor koncernen kommer til at skabe hen ved 100.000 nye arbejdspladser.

Verdens største elektronikproducent Foxconn går nu aktivt ind i en af verdens mest frembrusende økonomier.

Således meddeler den brasilianske regering, at koncernen går ind i landet med sin hidtil største investering uden for Kina.

Ifølge Financial Times vil Foxconn investere mere end $12 mia. (60 mia. kr.) i en række nye fabrikker i Brasilien, som ventes at kaste omkring 10.000 nye arbejdspladser af sig.

Der er dog stadig langt op til den million mennesker, den Taiwan-baserede koncern i forvejen beskæftiger i Kina.

Lav skat for investeringer

Kilder siger til Financial Times, at Foxconn har forpligtet sig til at investere i bredbånd, energiforsyning og den generelle infrastruktur i Brasilien mod, at man til gengæld er blevet lovet en meget lav beskatning.

Med investeringen i Brasilien synes sidste års spekulationer om nye fabrikker i USA eller moderniseringer af anlæggene i Taiwan at være skrinlagt.

Foxconn – der tidligere er blevet kritiseret for dårlige arbejdsforhold på koncernens fabrikker, hvor der også er en høj selvmordsrate blandt de ansatte – leverer produkter til både Apple, Dell, HP, Microsoft og Nokia.

Koncernen har især i de sidste par år oplevet en voldsom vækst og er fortsat verdens største EMS-producent, viser

en helt ny opgørelse fra Manufacturing Market Insiders

.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.195