23948sdkhjf

Daimler og Bosch samarbejder om elmotorer

Fra 2012 vil de to firmaer samarbejde om produktionen af elmotorer til blandt andet Mercedes-Benz.
Daimler AG og Robert Bosch GmbH planlægger at udbygge deres mangeårige gode samarbejde og vil i fremtiden samarbejde om udvikling og produktion af elmotorer til elektriske køretøjer i Europa.

De to koncerner har underskrevet en hensigtserklæring og har begyndt kontraktforhandlingerne om etablering af et 50:50-Joint venture, som forventes at være på plads i første halvår af 2011.

Produktionsstart i 2012
Med sammenkædning af deres kompetencer er hensigten for begge virksomheder at fremskynde udviklingen inden for elmotorer og derved opnåelse af synergier inden for området.

Ifølge hensigtserklæringen vil den fælles produktion starte allerede i 2012. Det er planlagt at elmotorerne vil blive brugt til Mercedes-Benz og Smart elbiler også fra 2012.

Salg til andre bilproducenter skal udelukkende ske igennem Bosch. De fælles aktiviteter vil foregå fra lokationer i Stuttgart og i Hildesheim.

Teknologikoncernen Bosch har som førende leverandør til bilindustrien en høj kompetence inden for produktion og udvikling af elmotorer og har allerede i dag serieproduktion af disse i Hildesheim.

Bilproducenten Daimler kan se tilbage på en 20-årig stor erfaring inden for el-bils-området såvel inden for elmotorer som batterier og råder således over en omfattende viden om elektrificiering af biler.
Kommenter artiklen
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.157