23948sdkhjf

Fem meter høj lys-iglo og 700.000 julelys over Aarhus

Alene det at montere julebelysningen koster en halv million, og så tager det otte elektrikere to til tre uger at sætte lyskæderne op 

Efter 15 års tro tjeneste skulle jule-stjernehimmelen over Aarhus’ største gågade, Strøget, egentlig på pension. Det faldt dog ikke i god jord hos aarhusianerne, så i stedet valgte folkene bag julelysene at gør det endnu mere spektakulært.    

Opgaven gik til dekorationslys-firmaet Sirius, der er kendt for juleudsmykningen af bl.a. Hotel d’Angleterre, Tivoli i København og Sallings facader i både Aarhus og Aalborg. 

300 meterstore snebolde og en fem meter høj lysende iglo
Hvor lyskæderne tidligere hang over hovederne på de handlende med et mellemrum på ti centimeter mellem hver, bliver mellemrummet nu kun seks centimeter, så der bliver plads til ekstra 150.000 lys. Sammenlagt giver det cirka 700.000 lysende stjerner i vintermørket. 

Som noget nyt er der også mange flere af stjernerne, der glimter. Hvor der tidligere var 6.000 blinkende stjerner, bliver tallet nu cirka 110.000 blinkende stjerner. 

Over Strøget vil der som noget nyt svæve cirka 300 lysende snebolde på op til en meter i diameter. 

En fem meter høj lysende iglo får også plads på broen over Aarhus Å, kaldet Sankt Clemens Torv. En nyhed er også, at broen bliver pakket fuldstændig ind i lys. Det mindre Sankt Knuds Torv får også sit eget lysdesign. 

Arbejde til otte elektrikere i tre uger
Prisen for det nye lysdesign er 2,5 millioner kroner. Samtidig koster det en halv million at montere og pille ned igen. Det tager otte elektrikere to til tre uger at sætte kæderne op og otte-ti dage at tage det hele ned igen. 

Det er de i alt cirka 120 medlemmer af Gadeforeningen Strøget Aarhus, der finansierer juleudsmykningen gennem deres kontingent. 

Lysdioderne er de nyeste og mindst energikrævende LED-pærer, mærket Green Energy. 

Lysene over Aarhus’ største handelsstrøg bliver tændt af julemanden. I år får han æren af at afsløre det helt nye lysdesign fredag 9. november 2018.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063