23948sdkhjf

Panasonic fyrer 17.000 medarbejdere

Øget konkurrence på markedet og usikkerhed efter naturkatastroferne i Japan gør, at den japanske elektronikgigant afskediger yderligere 17.000 medarbejdere i den nærmeste fremtid.
Jordskælv, som ramte Japan den 11. marts 2011, kaster fortsat dønninger af sig over hele verden.

I dag meddelte den japanske elektronikgigant Panasonic således, at firmaet planlægger at skære hen ved 17.000 arbejdspladser over de næste to år.

Arbejdsstyrken kommer dermed ned på et estimeret antal af omkring 350.000 ansatte.

Jordskælv koster næsten 4 mia. kr.
Så sent som i februar fyrede Panasonic omkring 15.000 ansatte på grund af den øgede konkurrence på markedet.

Men det har altså ikke været nok for koncernen, som samtidig med nyheden om masseafskedigelserne fremlagde regnskabet for første kvartal af 2011.

Det viste et samlet underskud på $499 mio. (2,5 mia. kr.), som for en stor dels vedkommende kan relateres til netop jordskælvet midt i marts.

Panasonic anslår, at man har brugt $748 mio. (3,8 mia. kr.) på genopbygninger i perioden.

Jordskælv 26 gange på 18 sider
At jordskælvet har betydet meget for Panasonic fremgår af årsrapporten, hvori ordet ”jordskælv” indgår hele 26 gange fordelt over 18 sider.

Panasonic meddeler i øvrigt, at det endnu ikke er muligt at komme med et bud på resultatet for hele året på grund af den stor usikkerhed som følge af situationen i Japan.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078