- Det vigtigste for os har været at imødekomme så mange af vandværkernes forskellige behov som muligt. Og det lader til, at vi har ramt rigtigt, for der har allerede vist sig overvældende stor forhåndsinteresse.
Salgschef i Kamstrup, Per Trøjbo, er svært tilfreds med de indledende forespørgsler vedrørende selskabets nye vandmåler, Multical 21.
Vandmåleren er lanceret under mottoet ”Alting tæller!”, og det skyldes ganske simpelt, at Skanderborg-virksomheden har forsøgt at tage højde for snart sagt alt i fremstillingen.
Den nye vandmåler måler ved hjælp af ultralyd, sikrer nøjagtig registrering af selv de mindste vandmængder.
Det giver forbrugeren en sikkerhed for, at afregningen er præcis og minimerer samtidig vandspild.
Miljøvenligt materialeBatterilevetiden er på 16 år og skulle uheldet alligevel være ude, giver et indbygget alarmsystem besked om lækager og forebygger dermed kostbare reparationer.
Vandmåleren er endvidere konstrueret som en vakuumforseglet kasse, hvor elektronikken er fuldt beskyttet mod fugt. Den kan derfor installeres i målerbrønd og aflæses trådløst.
Endelig skal det nævnes, at Multical 21 er bygget af miljøvenligt kompositmateriale og leveres med et Carbon Footprint-certifikat, som dokumenterer målerens lave miljøbelastning og materialernes genanvendelighed.