23948sdkhjf

Toshiba udfordrer Vestas

Toshiba har indgået et samarbejde med koreanske Unison Co. Ltd., som åbner op for den japanske koncerns indtog i vindmølleindustrien.
De to koncerner har indgået et memorandum of understanding om en strategisk alliance, der skal bane vejen for Toshibas indtog på vindmøllemarkedet.

Her skal japanerne assistere det koreanske selskab med udviklingen af vindmøllegeneratorer.

Investerer 200 millioner
Bliver alliancen til virkelighed har Toshiba forpligtet sig til at købe konvertible obligationer i den koreanske koncern til en værdi af 40 mia. Won (194 mio. kr.).

Unison er Koreas ældste vindmølleproducent og har en årlig produktionskapacitet på 1.000 MW. Virksomheden har baseret sine møller på direct drive-teknologi.

Samarbejdet giver Toshiba rettighederne til global distribution af Unison’s generatorer. Derudover skal de to selskaber samarbejde om at skabe vindmøller med højere ydeevne, blandt andet på baggrund af Toshibas knowhow inden for dampturbiner.

Markedet bliver firedoblet
Ifølge Toshiba er alliancen indgået, fordi den installerede vindmøllekapacitet globalt set ventes at blive firedoblet i perioden fra 2008 til 2020 fra 120 gigawatt til 477 gigawatt.

Samtidig skal skridtet ind i vindmølleindustrien ses i lyset af den fortsatte usikkerhed omkring atomkraft, der opstod i kølvandet på naturkatastroferne i Japan, hvor Fukushima Daiichi-kraftværket blev hårdt ramt.

Ifølge en rapport, der udkom fra Toshiba tirsdag, er 1.900 mennesker i øjeblikket beskæftiget med at få atomkraftværket på fode igen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078