23948sdkhjf

Ny F-16 simulator sikkert på plads i Skrydstrup

Sidst i december leverede IFAD sit nyeste skud på simulationsstammen, da Flyvevåbnet og Fighter Wing Skrydstrup tog imod et nyudviklet træningssystem bestående af to F-16 simulatorer, en instruktørstation samt to JTAC træningssystemer.

Det nye system er resultatet af et 2-årigt samarbejde mellem IFAD, underleverandøren ArenaLogic, Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse, Flyvevåbnet og Fighter Wing Skrydstrup, og formålet har været at skabe den bedst mulige træning af forsvarets F-16 piloter i en dynamisk og kontrolleret proces.

- Projektet har medført, at vi nu har adgang til en simulator, der er fuldstændig up to date hvad angår software og kompatibelt med de F-16 fly, vi bruger i det danske forsvar. Simulatorerne gør det muligt for os at træne vigtige taktikker og procedurer på en tidsbesparende og omkostningslet måde ved siden af piloternes egentlige flyvetræning, sagde øverstkommanderende for Fighter Wing Skrydstrup, Uffe Holstener-Jørgensen, i forbindelse med leveringen.

IFAD oplyser i en mail, at de har indgået en ny kontrakt på videreudviklingen af kapaciteten i 2019.   

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062