23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Electronic Supply

Chemometec hæver forventningerne – igen

Allerød-virksomheden Chemometec, der producerer apparater til optælling af celler i blandt andet medicosektoren, øger nu igen deres forventninger til omsætning og driftsresultat for regnskabsåret 2018/19. Det oplyser virksomheden fredag morgen i en selskabsmeddelelse til fondsbørsen.

Senest i december 2018 opjusterede Chemometec forventningerne på grund af øget salg, og nu skrues der altså yderligere op for optimismen.

Der forventes nu en omsætning på DKK 150-157 mio. mod senest udmeldt DKK 146-150 mio., og EBITDA forventes at blive på DKK 50-55 mio. mod senest udmeldt DKK 45-50 mio.

Omsætningsvæksten er primært relateret til forretningsområdet Life Science Research og kan lige som sidst tilskrives flere solgte instrumenter og forbrugsvarer.

Før seneste opjustering i december forventede Chemometec en omsætning i intervallet 131-137 millioner kroner og et driftsresultat (EBITDA) på 33-37 millioner kroner.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.063|instance-web03