23948sdkhjf

Svensk/fynsk robothandske belønnet med EU-støtte

Svenske Tendo var den første udenlandske virksomhed, der flyttede ind i den fynske robotklynge. Nu er de i lighed med danske Smooth Robotics udvalgt som en af de ti mest lovende robotvirksomheder i EU-programmet Robot Union. Det skriver fyens.dk

Med udnævnelsen følger en direkte finansiering for i alt 120.000 euro samt mulighed for yderligere 70.000 til eksperthjælp og konsulentbistand det kommende år.

I 2016 rykkede de tre iværksættere Sofie Woge, Robin Gustafsson og Pontus Renmarker til Fyn med deres robothandske, der kan hjælpe mennesker med gigt og andre med nedsatte kræfter i fingrene. Siden har Tendo selv fået godt fat i væksten, og i dag er de flyttet ud af Forskerparken og har rykket virksomhedens hovedkvarter tilbage til Lund i Sverige. Her er de flyttet ind i iværksættermiljøet Ideon Innovation, men de har dog valgt at beholde et kontor i Odense.

- De 30.000 euro, som vi i første omgang får, skal bruges til at tage det sidste skridt i udviklingen af det, vi kalder vores demo-version, som er den handske vi forventer at bruge til tests med brugere og til fremvisning for potentielle distributions- og produktionspartnere, fortæller Tendos danske udvikler Joe Sarawut Nielsen.

- Demo-versionen af handsken kommer til at være tæt på den færdige version og kommer til at være sidste skridt, før vi kan raffinere den til et endeligt produkt, som er klar til markedet. Med hjælpen fra Robot Union kan vi nu få et ekstra boost til vores udvikling, siger han til fyens.dk

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08