23948sdkhjf

Fra Stuttgart til Odense: - Min far siger altid, at hvis du rejser til udlandet, lærer du mere

Da den tyske milliardkoncern Schunk onsdag morgen slog dørene op til roboteventet Expert Days, skete det for første gang i eventets 11-årige levetid ikke i hjembyen Stuttgart. I stedet blev det knap 1000 km længere mod nord, hvor Odense og Odeon i disse dage huser eventet under temaet Towards Open Robotics. Det fortæller Tv2Fyn.

- Min far siger altid til mig, at hvis du rejser til udlandet, så lærer du mere, end hvis du bliver hjemme. Vi skal åbne for netværket og fællesskabet omkring robotterne. Derfor valgte vi Odense, siger den øverste koncernchef Henrik Schunk.

Godt for Odense - og for Schunk

Der er 13 forskellige udstillere repræsenteret, og flere danske oplægsholdere har fundet vej til programmet. Det gælder blandt andre udviklingschef i Odense Robotics, Søren G. Aarhus, som ser det som en stor international anerkendelse, at Schunk har valgt netop Odense.

- Mere avler mere på den her måde. Det giver noget publicity til Odense, og det er ret stort, at store udenlandske virksomheder faktisk vælger at placere en event her i Odense, siger han til Tv2Fyn.

Og det er da heller ikke spor tilfældigt, at det netop er blevet Odense, der i år lægger hus til Expert Days. Schunk har samarbejde og kunderelationer med flere virksomheder i robotklyngen, for to år siden samlede koncernen sine danske aktiviteter på Fyn, og koncernchefen er ikke i tvivl om, at der er læring at hente i det danske.

- Den store fordel er, at her ikke er så mange mennesker. Holdånden er stærkere. Vi har mange strategiske partnerskaber omkring vores universiteter, byerne og industrien. Men jeg kender ikke en specifik situation, som ligner den her i Odense, hvor holdspillet er så intenst, siger Henrik Schunk.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062