23948sdkhjf

Se video: Sådan designer du et fleksibelt robotsystem

For elektronikproducenter med et højt produktmix kan mange arbejdsgange stadig være svære at automatisere. Det kræver høj fleksibilitet, og i seneste nyhedsbrev fra Teknologisk Institut får vi tre bud på teknikker, der kan muliggøre et fleksibelt robotsystem. Kort fortalt drejer det sig om standardindpakninger, et fingerskiftesystem samt kraftstyring, men det vender vi tilbage til.

Anledningen er den, at Teknologisk Institut i samarbejde med den nordjyske radarproducent Weibel samt Technicon og det engelske Manufacturing Technology Institute skal lave et pilotprojekt i det europæiske robotnetværk Robot-Nett.

Projektets mål er at designe, bygge og teste et fleksibelt robotsystem, der kan indføde et sortiment af de mest gængse elektronikkomponenter, gribe dem med nøjagtighed og indsætte dem korrekt i printplader.

- I en radar sidder der et printkort med en masse komponenter på. Weibel Scientifics udfordring er, at der sidder nogle operatører og placerer de her komponenter i printet og lodder dem i hånden, fordi der simpelthen ikke eksisterer en automatiseret løsning, der er fleksibel nok til at imødekomme Weibel Scientifics behov, men også rigtig mange andre danske virksomheder i elektronikindustrien, siger Mikkel Rath Hansen, der er seniorspecialist hos Teknologisk Institut.

Og så er vi tilbage ved de tre teknikker. I videoen herunder kan du nemlig høre Mikkel Rath Hansen fortælle om, hvordan standardindpakninger, et fingerskiftesystem og kraftstyring kan medvirke til at skabe en fleksibel robotcelle.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094