Finske Scanfil EMS – der er ejet af Sievi Capitals – lukker nu sin ene produktionsvirksomhed i Vantaa, Finland, og rykker i stedet til Kina.
Omlægningen er et resultat af de forhandlinger, der er foregået mellem ledelsen og de ansatte siden april og som sluttede torsdag.
Ifølge en pressemeddelelse fra Sievi Capitals skyldes ændringen, at størstedelen af de produkter, der fremstilles i Vantaa, efterspørges i lande med lavere produktionsomkostninger.
Scanfil flytter derfor den del af produktionen til Suzhou i Kina, mens den resterende del rykkes over til Sievi, Finland.
Lukningen af fabrikken i Vantaa betyder, at 129 medarbejdere mister jobbet ligesom tre administrativt ansatte bliver afskediget.
Hele proceduren forventes at være tilendebragt ved årets udgang.
Ifølge den seneste opgørelse fra Manufacturing Market Insiders er
Scanfil verdens 38. største EMS-producent.