23948sdkhjf

Tab slår ikke Wirtek ud af kurs

I slutningen af januar opjusterede det nordjyske udviklings- og konsulenthus for tredje gang forventningerne til regnskabsåret 2018, og med en omsætningsvækst på 40 procent lander Wirtek inden for skiven. Det viser selskabets netop offentliggjorte årsrapport.

Mens omsætningen er vokset fra 14,5 millioner i 2017 til 20,4 millioner kroner i 2018, er resultatet før skat vokset med 65 procent til 1,35 millioner kroner. Således lander både omsætning og resultat i den øvre ende af de af flere omgange opjusterede målsætninger, ligesom likviditeten er styrket; alt sammen på trods af at Wirtek i årets løb har måttet afsætte godt en million kroner i forbindelse med en konkursramt kunde samt en sag om rumænsk skattebetaling.

Tilfredshed trods ærgerligt tab

- Ledelsen er meget tilfreds med den positive udvikling, der skal ses i lyset af engangsudgifter til tab på en større kunde samt væsentlige omkostninger til regulering af transfer pricing-beskatning for Wirtek SRL for perioden 2012-2016, står der i ledelsesberetningen.

I forbindelse med seneste opjustering af Wirteks forventninger, kaldte direktør Michael Aaen tabet på den konkursramte kunde for ”brandærgerligt” og understregede, at havde det ikke været for det tab på mere end en halv million, ville årets resultat være landet nærmere de to millioner.

Wirtek har gennem de seneste fem år præsteret en gennemsnitlig omsætningsvækst på 21 procent, og virksomheden forventer at fortsætte væksten blandt andet gennem ansættelsen af en ny sælger i 2019.  

Omsætningen for 2019 forventes at ligge mellem 22 og 25 millioner, hvilket svarer til en vækst på 8 til 23 procent. Resultat før skat forventes at ligge i intervallet 1,2 til 1,6 millioner. Markante investeringer i 2019 i blandt andet den nævnte øgede salgskapacitet forventes først at slå fuldt igennem på bundlinjen fra 2020, fremgår det af årsrapportens ledelsesberetning.

WirTek A/S
mio. kr. 2018 2017
Nettoomsætning 20,4 14,5
Driftsresultat 1,35 0,84
Resultat før skat 1,35 0,82
Årets resultat 1 0,76
Balancesum 6,84 4,87
Egenkapital 2,98 2,42
Gns. antal ansatte 61 53
Regnskabsåret blev afsluttet 31. december 2018.
Kommenter artiklen
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078